Kundecase  ·  Torbjørn

Fra fugtproblemer til et forbedret indeklima

For Torbjørn og hans familie skabte den tætte isolering i deres hus udfordringer med indeklimaet. ”Luften føltes tung og indelukket,” forklarer han og beskriver, hvordan de hver morgen måtte tørre dug og vand af ruderne – særligt i de kolde måneder, hvor fugten var ekstra mærkbar. Det blev hurtigt klart, at de havde brug for en ventilationsløsning, som kunne forbedre luftkvaliteten og fjerne det daglige besvær med kondensvand.

Valget faldt på AIRbyNATURE af flere grunde, men især på grund af systemets kompakte, næsten ”rørfri” design, som var ideelt til deres hus med begrænset installationsplads. “Da vi i vores hus har begrænset installationsplads, var det især AIRbyNATURE, som næsten er ’rørfri’ ventilation, som gjorde, at vores valg faldt på dem,” forklarer Torbjørn. En anden faktor, der vejede tungt, var den generelt høje kundetilfredshed, som gav familien ro i sindet under beslutningsprocessen.

Efter installationen har familien allerede mærket en tydelig forskel. ”Vi har oplevet en klar forbedring af livskvalitet grundet det bedre indeklima – og vi skal ikke længere tørre vand væk fra ruderne,” siger Torbjørn og fremhæver, hvordan systemet har givet dem et mere behageligt hjemmemiljø.

Processen med AIRbyNATURE har også været positiv. ”De har været meget medgørlige og løsningsorienterede, da vi stødte på lidt uforudsete udfordringer,” fortæller han. Med hele forløbet i baghovedet tøver Torbjørn ikke med at anbefale AIRbyNATURE til andre, der overvejer boligventilation. ”

Vi har været yderst tilfredse med AIRbyNATURE igennem hele processen, og vil derfor klart anbefale dem til andre,” slutter han.

Torbjørn og hans familie fik et bedre indeklima i deres hus.

Gratis fugttjek af kælder